The Reef pools
I det 1500 kvm store badeland er der masser af aktiviteter og sjov for hele familien. Med palmer, klipper og bølgeskvulp er badelandet et sandt caribisk paradis, hvor du kan gå på opdagelse i klippebjerget eller søge ly i grotterne, når den tropiske storm raser.
Bølgebassin
Det store bølgebassin hedder Thunder Bay, er 30 grader varmt og strækker sig fra den lave vandkant og hele vejen ned til vandfaldet. Her ruller bølgerne under de tropiske storme, hvor også monsunregnen siler ned over gæsterne, som trodser tordenvejret for at plaske i bølgerne.
Børnebassin
I den funklende grotte finder du The Reefs børnebassin - smukt indrammet i den frodige jungle. Her kan børnene lege i det lave vand og udforske grottens funklende stjernehimlen. Vandet er opvarmet til 32 grader, og her er også legetøj og andre sjove aktiviteter for børnene, mens forældrene kan slappe af i det lækre boblebad overfor med frit udsyn til hele børneområdet.
Dykkertank
Gå på opdagelse og find dykkertanken skjult oppe på bjerget midt i badelandet. Fra tankens dyb kan du se ud over Thunder Bay, ligesom de øvrige gæster kan få et kig ind til de dykkende skattejægere.
Spa og dampbad
I The Reef finder du intet mindre en fem spabade, hvor du kan koble af og give dig hen til den caribiske feriestemning. Hvad enten du ønsker at nyde tosomheden blandt palmetræer eller more dig med vennerne blandt farverige og festlige bobler, så er der et spabad, der dækker dine behov. Prøv også det afslappende dampbad, hvor du virkelig kan mærke varmen fra troperne brede sig i kroppen.
Vandfald
Oplev monsunregnen, når badelandets tropiske vandfald åbner for sluserne. Søg ly i poolen oven over vandfaldet, hvor du udsyn over hele lagunen. Her kan du nyde de tropiske omgivelser, de behagelige calypso rytmer og køle ned med kold drink fra badelandets bar.
Klatrevæg
I udkanten af lagunen ligger en mindre pool, hvor du kan udfordre din indre eventyrer på klatrevæggen. Klatr op ad bjergsiden blandt de eksotiske jungleplanter – og fald direkte ned i den 32 grader varme poolen, hvis du mister grebet.
Udendørs pool
Svøm gennem den underjordiske kanal og opdag udendørspoolen på Sundeck, som er opvarmet til 27 grader - hele året rundt. I skønne omgivelser kan du tage en tur med strømmen rundt i poolen eller nyde lækre, kolde drinks – med eller uden alkohol. Poolen har bænk med indlagte dyser, og her kan du nyde det sprudlende springvand. Fra SunDeck har du også adgang til to lækre saunaer.